26. november 2015: Vi havde "gæste og kundebetjening" med Lene og havde teori om sundhed og råvarekendskab.
Den første del af undervisningen gik meget på hvad vi kunne huske fra vores praktikuge i forhold deres råvarer og måden de bl.a lavede jævninger på og med hvilke ingredienser. og derefter snakkede vi om de 5 grundsmage og hvilke krydderier de krydrede deres mad med ude i de køkkener vi var i i praktikken. Da hele dagen stod på teori, havde Lene nogle test vi skulle lave ud fra det hun havde stået og undervist i. bl.a. var der en korn og mel test, hvor der var 13 eller 14 forskellige slags korn og mel sorter i bøtter, som vi kunne se, føle og dufte til for derefter at skrive det rette nummer på vores test skema som der stod på hver bøtte. Jeg havde halvdelen rigtig, så jeg må hellere gå i træning og blive klogere på korn og mel sorterne. Lidt senere havde vi en "vendespilstest". Det gik ud på, at vi to og to skulle vende to papir fra gulvet, hvor der var et spørgsmål på det ene papir og et svar på det andet stykke papir. Min makker og jeg var ret gode til vendespillet. Der var spørgsmål om de 5 grundsmage. Efter det underviste Lene i korn og mel sorter og i de forskellige krydderier og krydderurter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar